Hjem » Varmepumpe og Varmpumper

Varmepumper findes i 3 forskellige typer

Varmepumperne fungerer ved at overføre energi fra et lavere temperaturniveau “omgivelserne” til et højere temperaturniveau “inde i huset”. Dette sker ved, at et kølemiddel skiftevis fordampes og kondenseres. Processen er lig med den, der foregår i et køleskab, men med en varmepumpe føres der energi ind i bygningen, hvor der i et køleskab føres energi ud af skabet.

Energien, i form af lagret solenergi, hentes almindeligvis enten fra den omgivende luft “luftvarmepumpe” eller fra jorden “jordvarmepumpe”. Søer eller andre varmereservoirer kan også anvendes.

Til at drive varmepumpen anvendes elektricitet. For hver KWH elektricitet kan effektive varmepumper give op til 4 til 6,2 KWH varme tilbage.

Der findes 3 typer af varmepumper til beboelse:

Vand til vand (jordvarmeanlæg):

Varmen hentes fra slanger som er gravet ned i jorden og dette omsættes til varmt vand, der kan bruges i huses varmeanlæg og til opvarmning af varmt brugsvand. Denne type anlæg er typisk de mest energieffektive. Det er sådanne anlæg, der er mest relevante i forbindelse med erstatning af oliefyr.

Luft til vand varmepumpe:

Her hentes energien ude fra luften og omsættes til varmt vand, som kan bruges til opvarmning og varmt brugsvand. Effektiviteten er typisk lidt dårligere end for jordvarmeanlæg, men anlægsudgifterne er til gengæld noget lavere. Så denne type anlæg kan f.eks. være en ide i huse med mindre opvarmnings behov, som bla. lavenergihuse.

Luft til luft varmepumpe:

Energien hentes også her fra luften og varmen blæses ind i huset som opvarmet luft. Denne type anlæg kan ikke anvendes til opvarmning af brugsvand. Kvaliteten af  en luft varmepumpe på markedet er meget svingende. Kvalitets produkterne kan være relevante i  sommerhuse og som delvis erstatning for elvarme.

De mest effektive varmepumper til husstands brug i dag leverer op til 6,2 KWH varme for hver KWH elektricitet de bruger. Man siger, at det har en års virkningsgrad på 5. Da varmepumpers ydelse varierer henover året vil den effektfaktor der typisk angives (COP).

Års virkningsgrad er desuden afhængig af varmefordelingen i det enkelte hus. Varmepumpers ydelse er således bedst i kombination med gulvvarme eller luftvarme, mens f.eks. et et strenget radiatorsystem kan resultere i en væsentlig lavere virkningsgrad.

Varmepumpernes virkningsgrad har været stigende i de senest par år, og der er ingen tegn på at denne udvikling er aftagende.

En varmepumpe er typisk ikke dimensionere til at dække spidsbelastninger. Dette skyldes at effekten er relativ dyr, og at effektfaktoren er lav når behovet er størst (lavere ude temperatur). Nogle varmepumper kan i kortere tid yde mere end deres mærkebelastning. Alternativt kan der installeres supplerende effekt til at klare spidsbelastninger så som et varmelegeme i et vandbåret system eller som en elradiator på et luftbaseret system.

 

 

Energistyrelsen har udgivet en pjece om SCOP og SEER.

Ved installation kan vi også sørge for VVS  eller El er i orden, hvor vi har nogle gode samarbejdspartnere.

 

Ring eller skriv

Vi kører i følgende områder:
Aarhus / Århus, Randers,  Søften, Hinnerup, Hammel, Hadsten, Trige, Lystrup, Skejby, Risskov, Tilst, Sabro, Favrskov, Skødstrup, Løgten, Mejlby, Voldum, Syddjurs, Norddjurs, Skanderborg, Silkeborg

Hvis du ligger uden for disse områder giv os et kald og vi får en snakker om det.